Produktionsretten til et sådant specialværktøj ligger hos dig, og der kan ikke videregives oplysninger eller produceres til andre uden skriftlig tilladelse fra dig.
Hjertet i vores virksomhed er vore to profilpresser. De to presser, som arbejder med et tryk på henholdsvis 1.600 tons og 2.200 tons giver os mulighed for at lave profiler i størrelser, der dækker langt de fleste behov.
Vi har desuden mulighed for at forsyne dig med profiler i andre dimensioner via vort tætte samarbejde med andre Hydro værker i Europa.
Ekstrudering muliggøres ved at opvarme presbolten (råaluminium) til 480 - 520ºC. Det opvarmede og blødgjorte metal presses ind i pressens container og op imod værktøjet af et hydraulisk stempel. Stemplets tryk øges gradvist. Den eneste vej ud er gennem værktøjets åbning.
Ekstruderingsværktøjet er en relativ billig investering.
I flerhulsværktøjer presses der flere identiske profiler i et og samme værktøj. Antallet af huller i værktøjet afhænger af profilets størrelse.
Værktøjet er lavet af varmebestandigt stål, og værktøjets åbning er lavet ved trådgnistning.
Alle vore værktøjer lagres i et fuldautomatisk og klimatiseret højlager med plads til 17.000 forskellige værktøjer. Denne lagring sikrer, at værktøjerne beskyttes optimalt og danner grundlag for høj kvalitet.
