Skip to content

Fakta om aluminium

Aluminium er stærkt, let og bæredygtigt og har nogle virkelig fantastiske egenskaber, som gør det perfekt til en lang række formål. Her er nogle interessante fakta om aluminium.

Aluminium ingots

Rigelige mængder

Aluminium er det tredje mest almindelige grundstof i jordskorpen efter ilt og silicium. Der er med andre ord mere aluminium end jern i denne verden, og vores ressourcer kan holde i mange generationer med dagens aluminiumforbrug.

Lav vægt

Aluminium vejer kun 1/3 af stål (2,7 g/cm3). Ud over at det gør det nemmere at håndtere på en fabrik eller en byggeplads, så resulterer aluminiums lave vægt også i reduceret energiforbrug under transport, hvilket ikke bare gør aluminium til et let og alsidigt materiale, men også gør det økonomisk bæredygtigt.

Holder fødevarer friske

Aluminiumfolie reflekterer både varme og lys og er fuldstændig uigennemtrængeligt, hvilket betyder at hverken smag, aroma eller lys slipper ind eller ud. Denne egenskab gør det perfekt til konservering af fødevarer, og det er allerede vidt udbredt i fødevareindustrien og i private husholdninger. Effektiv fødevarekonservering fører også til mindre spild.

Nemt at forme

Aluminium er meget smidigt og kan formes til næsten alt, lige fra cykelstel og bådskrog til computerkabinetter og køkkenredskaber. Det er let at forarbejde i såvel kold som varm tilstand, og vi kan også udvikle forskellige legeringer, der er skræddersyet til forskellige udfordringer og behov. Kort sagt tilbyder aluminium total designfrihed og er velegnet til en lang række formål inden for avancerede konstruktionsbrancher, som kræver genanvendelighed, styrke og lav vægt.

God reflektor

Aluminium reflekterer både varme og lys og holder varme og kulde inde bag sin overflade, hvilket gør det ideelt til såvel fødevarekonservering som nødtæpper. Samt lysarmaturer, spejle, chokoladeindpakning, vinduesrammer og en hel række andre anvendelsesformål. Endvidere reducerer reflektorernes høje energieffektivitet energiforbruget, hvilket giver aluminium en yderligere fordel i forhold til de fleste andre metaller.

Lav vedligeholdelse

Aluminium reagerer med luftens ilt og danner et beskyttende oxidlag, som gør det korrosionsbestandigt. Det betyder mindre vedligeholdelse og udskiftninger sammenlignet med metaller som jern eller stål. Reduceret vedligeholdelse og mindre behov for udskiftning er gode nyheder for både miljøet og ethvert projektbudget.

Genanvendeligt

Få materialer er så nemme at genvinde som aluminium. Det kræver kun 5 procent af den energi, der er nødvendig for at producere primærmetallet, at genvinde det. Rent faktisk er 75 procent af alt det aluminium, som er produceret, stadig i brug.