Skip to content
men in a bike shop, studying an aluminium frame

Stories by Hydro

Hvorfor ikke bruge aluminium og bygge cyklen selv?

“Jeg startede mit eget cykelfirma, fordi der ikke var nogen, der solgte præcis den cykel, jeg ville have,” siger Craig Gaulzetti. Hans forretning er blomstret op takket være aluminium.

Craig Gaulzetti, en designer og konstruktør af skræddersyede racercykler i Boston, brugte kulfiber til sine første prototyper, men han fandt ud af, at kompositmaterialet begrænsede ham med hensyn til de vinkler og dimensioner, han kunne bruge. Så begyndte han at bruge aluminium.

Skræddersyning med aluminium

“Med aluminium har jeg mulighed for at skabe et uendeligt antal designs,” siger Gaulzetti. “Det giver mig langt flere muligheder for at skræddersy og justere cyklerne efter rytternes behov. ”

Gaulzetti begyndte at cykle, da hans familie flyttede fra Massachusetts til Belgien, da han var 13 år gammel. Han forsøgte sig også selv som professionel cykelrytter. Senere, da han kom på universitetet tilbage i USA, fik han et job i en lokal cykelforretning, mens han læste på universitetet, og her blev han i 13 år selv efter at have afsluttet sin master i engelsk på Harvard Universitet.

“Jeg blev meget interesseret i cykelbranchen, tilpasse cyklerne og designe stel og samarbejde med cykelbyggere overalt i verden,” siger han. “Til sidst startede jeg mit eget cykelfirma, fordi der ikke var nogen, der solgte præcis den cykel, jeg ville have.”

Nu er alle hans cykler skræddersyede.

Jeg laver ikke en cykel, medmindre nogen har bestilt den. Og med aluminium kan jeg bygge specialcykler, der er lavet som mine ryttere vil have dem.

Spændende med FSW-svejsning

Gaulzetti siger, at de nye aluminiumlegeringer, som han arbejder med, giver ham mulighed for at bygge cykler med enestående køreegenskaber. “Mine kunder siger ofte, at de aldrig har ejet en mere komfortabel cykel,” siger han.

Han har solgt omkring 250 cykler, siden han begyndte at bygge dem i 2007. Han designer dem selv, og derefter fremstiller han dem i samarbejde med en lang række fagfolk – maskinværksteder, rørleverandører, svejsere, CNC-operatører.

“Det afhænger i virkeligheden af, hvem der kan arbejde med de materialer, som jeg vil arbejde med,” siger han. ”Jeg håber at kunne samarbejde med en virksomhed som Hydro omkring de FSW-teknikker, som i stigende grad bliver brugt på aluminium i dag. Det burde kunne give nogle kvantespring fremad, med hensyn til hvad cykler kan, og hvor stærke og lette og tilpasningsdygtige de kan bygges.”

Kontakt os for at høre hvordan vi kan levere intelligente aluminiumløsninger til dig

Anbefalet til dig