Skip to content
jaguar production line

Stories by Hydro

Jaguar Land Rover stråler med aluminium

Jaguar Land Rover betragtes som førende i verden, når det gælder konstruktion af aluminiumkarosserier til biler. En af deres udviklingspartnere er Hydro.

Jaguar Land Rover var en af de første bilproducenter, der benyttede aluminium i udstrakt grad til sine bilmodeller, og brugen af dette materiale vokser fortsat. Virksomheden introducerede oprindeligt karosserikonstruktioner af aluminium til sin Jaguar-serie, hvor man opnåede en vægtreduktion på omkring 40 procent takket være prægede paneler, støbegods og ekstruderet aluminium.

Spritny bilarkitektur med avancerede monocoque-karosserier af aluminium

Jaguar anvender nu de samme principper på serierne Range Rover og Range Rover Sport. Den høje styrke, lave vægt og ekstremt høje stivhed samt den modulopbyggede og skalerbare arkitektur giver mulighed for en fleksibel masseproduktion uden at gå på kompromis med den unikke karakter, dynamik, ydeevne og luksus, som Jaguar er berømt for.

Karosserikonstruktion og udvendigt tilbehør

Hydro betjener Jaguar Land Rover som langsigtet partner og leverandør af ekstruderede aluminiumløsninger. Det omfatter elementer af karosserikonstruktionen, luftaffjedringssystemerne og udvendigt tilbehør. Førerværnsbøjler og hydroformede kantbjælkemoduler er eksempler herpå.

Hydro udnytter fordelene ved et netværk af fremstillingsanlæg til at forsyne virksomheden. Vi leverer komponenter fra fabrikker i Ungarn, Sverige og Storbritannien og trækker på lokale specialer og kompetencer inden for metallurgi, avanceret maskinbearbejdning, hydroformning og montage.

Forskning, udvikling og engagement

En tæt koordinering mellem fabrikkerne og Hydros globale forsknings- og udviklingsteam har optimeret udviklingen og produktionen af løsninger til Jaguar Land Rover.

“Vi leverer praktisk assistance til Jaguar Land Rover og deres leverandører i udviklingsfasen og tilbyder et effektivt produktionskoncept i masseproduktionsfasen. Det giver kunden en pris og et program, som er både attraktivt og konkurrencedygtigt," siger Frank Lepema fra Hydro.

For at fungere som leverandør af meget avancerede løsninger til Jaguar Land Rover kræver det et langvarigt og stabilt forhold, pålidelig produktkvalitet samt en strategisk retning, som er engageret og på linje med kundens. Hydros investering i nyt udstyr på vores svenske komponentfabrik til en ny serie leverancer til Jaguar Land Rover illustrerer dette engagement.

Kontakt os for at drøfte, hvordan vi kan bringe mere aluminium ind i dine bilprogrammer.

Anbefalet til dig