Skip to content

Løsninger til karosseriapplikationer

Valsede aluminiumlegeringer er ikke kun markant lettere end traditionelle materialer, men tilbyder også gode formnings- og funktionsegenskaber.

car door sheet

Udvendige karosseripaneler har brug for en fremragende overflade, ophængte dele såsom døre skal være stive, og konstruktionskomponenter kræver plader, som giver mulighed for ganske komplekse former.

Udvendige karosseridele, indvendige karosserikomponenter og konstruktive applikationer

Til de udvendige karosseridele er fremragende overfladeegenskaber helt afgørende. I Europa anvendes der udelukkende hærdbare legeringer for at opnå dette. Formning og falsning er andre nøgleegenskaber.

Til indvendige karosserikomponenter kan der både anvendes hærdbare og ikke-hærdbare legeringer. Hydros legering 6016-R opfylder de strengeste krav, især når delene underkastes langvarige ovnlakeringscyklusser ved høje temperaturer. Når ovnlakeringstemperaturen og -tiden reduceres hos komponentproducenten for at minimere omkostningerne og energiforbruget, anvendes den hurtige ovnlakeringsvariant af Hydros 6016-R.

Mange indvendige karosserikomponenter har komplekse former. Her viser de ikke-hærdbare AIMg(Mn)-legeringer deres enestående formbarhedspotentiale. Typiske legeringer omfatter den stærke Hydro 5182 og den mere omkostningseffektive 5754.

Til konstruktive applikationer, som kræver høj korrosionsbestandighed og styrke, anbefaler vi legeringer som Hydro 5918-D. Selv hvis lakoverfladen bliver beskadiget, eller temperaturen øver indflydelse, garanterer denne legering særligt god bestandighed over for korrosion.

Et udvalg af legeringer, som opfylder dine behov

Hærdbare AlMgSi-legeringer (6xxx-serien)

I princippet udviser disse legeringer ingen Lueders linjer. De bevarer deres driftsstyrke under hele ovnlakeringscyklussen. I Europa anvender man typisk legeringerne AA 6016 og 6060/6014.

Ved at foretage særlige modifikationer af fremstillingsprocessen – fra presboltstøbningen til den efterfølgende hærdning i de udglødningsovne, som er specielt dedikeret til bilbranchen – og ved specifikt at justere legeringens sammensætning, kan der fremstilles varianter med specielle, individuelt fastlagte egenskaber, der opfylder et bredt udvalg af krav og formål.

På denne måde kan vi levere skræddersyede løsninger som f.eks.:

  • Hurtigthærdende, forbagte legeringer til brug ved lave modningshærdende temperaturer
  • Legeringer til udvendige beklædningskomponenter med høje krav til falsningsegenskaber
  • Legeringer med øget formbarhed til fremstilling af komponenter med komplekse geometrier
  • Højstyrkelegeringer som gør det lettere at opnå vægtbesparelser ved reduktion af vægtykkelser

Ikke-hærdbare AlMg(Mn)-legeringer (5xxx-serien)

Disse legeringer er et omkostningseffektivt alternativ til de hyppigt anvendte hærdbare AlMgSi-legeringer. De kan optimeres til kvaliteter uden Lueders linjer til indvendige, delvist synlige dele.

Vi tilbyder disse legeringer med specielle overfladetopografier for at udvide formningsgrænserne, med konverteringsbehandling for at styrke limvedhæftningen samt forskellige smøremidler for at beskytte overfladen og forbedre formbarheden.

Vigtige egenskaber

  • Stort vægtbesparelsespotentiale
  • God formbarhed
  • Høj bulemodstand og flydespænding
  • God korrosionsadfærd under termisk belastning
  • Overfladefinish af høj kvalitet, fri for defekter såsom stribning