Skip to content

"R100" udstillingen er en del af Material Matters, som afholdes i det historiske Gammel Dok Pakhus på Christianshavns havnefront.  

Projektet er et eksempel på hvordan Hydro arbejder for at reducere CO2-udledninger og opnå nuludslip inden 2050 og undersøger alle trin i produktionsprocessen for at nå dertil. 

Hydro satte sit præg på designverdenen med debuten på Milan Design Week med ”100R” udstillingen i 2024. Udstillingen markerede lanceringen af Hydro CIRCAL 100R, med det rekordlave CO₂-indhold på under 0,5 kilo CO₂e per kilo aluminium. Dette var en milepæl for det norske selskab, som er den største leverandør af aluminiumprofiler og rør i Danmark med to fabrikker og totalt 700 ansatte. 

Den norske designer Lars Beller Fjetland er kunstnerisk ansvarlig for ”R100” projektet: 

”Ideen om at indkapsle hele projektet inden for en 100 km radius kom til os i dagene efter åbningen af sidste års udstilling. Kunne det være muligt at løse alle operationer fra skrotindsamling, recirkulering, ekstrudering, bearbejdning og anodisering inden for et så lille område og skabe fem banebrydende nye designs med aluminium lavet af 100 procent forbrugeraffald?” 

Hovedhypotesen var, at de 100 km radius ville resultere i en dramatisk reduktion i CO₂-udledning relateret til transport, samtidig med at det potentielt kunne reducere leveringstiden og øge effektiviteten. Hypotesen holdt stik. Sammenlignet med sidste års projekt viser "R100"-projektet en svimlende 90 % reduktion i CO₂-udledning fra transport. 

”R100”-designerne, som alle var lykkeligt uvidende om den 100 km produktionsradius, fik fuld frihed til at vælge produkttypologi og de fik ingen begrænsninger på hvor store ekstruderede profiler de kunne bruge i deres designs. 

”Vi ønskede at sikre, at projektet afspejler en ægte kundecase, hvor en designer eller producent får adgang til alt, hvad Hydro kan tilbyde, fra designstøtte til produktionsprocesser,” siger Asle Forsbak, marketing- og kommunikationschef hos Hydro Extrusions. 

De fem ”R100”-designere blev udvalgt for deres særegne designudtryk og komplementære metoder, hvilket resulterede i en unik samling af mono-materiale aluminiumprodukter, der varierer fra boligindretning til stole og møbelkomponenter. Alle produkterne er lavet med ekstruderede aluminiumprofiler, baseret på Hydro CIRCAL 100R recirkuleret aluminium. 

I tillæg til selve produkterne som udstilles, er også selve udstillingsdesignet lavet af aluminiumprofiler med 100 procent recirkuleret forbrugeraffald. 

Hydro i Danmark leverer aluminiumprofiler til en række forskellige brancher, hvoraf bil- og byggeindustrien udgør størstedelen, mens der også leveres til kølebranchen, møbelindustrien, vedvarende energi og mange flere. Til dem som ønsker aluminium med et lavt CO₂-aftryk, kan der vælges mellem norsk primæraluminium lavet med elektricitet fra vandkraft eller recirkuleret aluminium som er fremstillet af Hydro i Sverige. 

Aluminiumprofilerne leveres i den velkendte aluminiumfarve, men kan også produceres i andre farver eller med flot lakerede overflader. Fabrikkerne varetager forskellige opgaver indenfor bearbejdning, herunder CNC, afkortning, boring og stansning. 

”R100” projektet blev gennemført i Holland og Belgien, men kunne lige så godt være lavet på en anden af Hydros mere end 140 lokationer i 42 lande.  

"Dette er urban mining i praksis," siger Forsbak. ”At arbejde med små produktionsklynger er ikke unikt for ”R100” projektet. Det er typisk for, hvordan Hydro servicerer vores kunder lokalt, og det tillader fuld sporbarhed af materialet fra forbrugeraffald til slutprodukt."  

Hydro på 3daysofdesign 

Material Matters 
Gammel Dok 
Strandgade 27B  
Copenhagen 

Åbningstider
18.-20. juni 2025 
10:00 – 18:00 

Åbent for pressen 
17. juni 
16:30 – 18:00 

Offentlig åbningsevent fra kl. 17:00 onsdag d. 18. juni