Schweizisk mediekoncern vælger bæredygtighed
Tamedia er rykket ind i deres nye hovedkvarter i Zürich. Specielt tilpassede vinduessystemer af aluminium er med til at give bygningen en bæredygtig struktur af glas og træ.
Tamedia-bygningen, som er designet af en af Japans førende arkitekter Shigeru Ban, bidrager til mediekoncernens image og afspejler dens kultur af åbenhed og innovation.
Designet skulle overholde Schweiz’ strenge energibestemmelser og være i overensstemmelse med de lokale begrænsninger for bygningers højde og omkreds. Resultatet? En CO2-neutral løsning med en innovativ, præfabrikeret trækonstruktion.
Vinduer fra Wicona
Hele facaden på den syv etager høje bygning er glasbeklædt med Wiconas facadesystemer. WICLINE 75 systemet fremstilles af det schweiziske firma Aepli Metallbau og er blevet brugt til at skabe en kompleks facade med trelagsvinduer, der har en U-værdi helt ned til 1,0 W/m2K.
En tre meter dyb dobbeltvægget facade til den 50 meter lange forhøjning med udsigt over floden Sihl afbalancerer vejrligsegenskaberne med behovet for naturlig ventilation. Dette blev opnået med en vinduesløsning baseret på systemet WICLINE 75 evo.
Lounge-områder forvandles til udendørs terrasser
En af funktionerne i løsningen er en serie af vinduer, der kan trækkes tilbage og omdanne lounge-områderne – hvoraf nogle strækker sig over to etager – til udendørs terrasser og balkoner. Wicona har også leveret solafskærmningen ved hjælp af faste aluminiumpersienner og skrånende ruder i hele tagniveauets omkreds.