Skip to content

Historien om Hydro Energi

Eventyret begyndte her, i begyndelsen af ​​det 20. århundrede. Langt oppe i de norske fjelde i en lille kløft i Hardangervidda tordnede det majestætiske Rjukan-vandfald ind i slugten. Rjukan vidste ikke, at det snart skulle være fødestedet for en ny verdensomspændende industri.

Hydro_Rjukan__MG_6653.jpg

I 1902 købte Sam Eyde, der grundlagde Hydro sammen med Kristian Birkeland, hele vandfaldet, før andre havde gjort sig nogen tanker.

I samarbejde med en videnskabsmand, Birkeland, opdagede han i 1903, hvordan nitrogen i luften kunne bruges til at lave gødning.

Sammen byggede de en lysbueovn, som er blevet kåret som den største opfindelse nogensinde lavet i Norge. Hydros patent nummer et. Det blev starten på en industri, der har reddet millioner af mennesker fra sult.

Som studerende i Tyskland var Eyde vandret ind og ud af Werner von Siemens’ hjem.

Det var næppe muligt at komme nærmere legemliggørelsen af ​​den anden industrielle revolution. Den norske ingeniør var meget inspireret.

Han ville bygge et kraftværk. Han ville rejse en industri. Men hvad skulle han producere? Deroppe i bjergene. Langt væk fra havne, veje, alt. Mange ideer blev smidt på bordet.

Aluminum?

Aluminium var en mulighed, da produktionen kræver meget energi. Men hvad med råvarerne? Bauxit, aluminiumoxid. De var langt, langt væk.

Svaret blev til nitrogen, taget ud af luften. Elektrisk energi skulle forvandle luft til mad, så at sige.

På Notodden udnyttede stifterne kraft nok til at teste nye ideer i praksis. Der så de et andet vandfald.

Svelgfoss. Det siges at være Hydros bedste investering nogensinde

Byggeriet af Svelgfoss-kraftværket startede i 1905, året hvor Hydro blev skabt. Europas største kraftværk leverede sine første kilowatt i 1907. Så begyndte byggeriet af verdens største vandkraftværk – Vemork.

Det var ikke bare gigantisk. Det var meget innovativt og gav vedvarende energi.

El blev til gødning, som blev til mad - og gav liv til millioner.

Efterkrigsårenes teknologiske forandring bragte gødningsproduktionen ind i oliealderen. Vandkraft fandt vej til letmetaller. Først magnesium, så aluminium. Med investeringen i Karmøy i det vestlige Norge sluttede Røldal-Suldal kraftværket sig til Hydro-familien. I Telemark kom nye kraftværker til. Produktionen blev finjusteret og der kom mere kompetence i hver kilowatt.

Hydro er i dag den tredjestørste operatør af vedvarende energi i Norge. Derudover har vi energivirksomhed i mange andre lande, især i Brasilien og Tyskland. Vedvarende energi i mange forskellige former - Vand, vind og sol.

Aluminiumsprodukter gør verden mere energieffektiv og sikrer færre klimaudledninger. Lidt grønnere – ‘Powered by Hydro’ – Powered by Energy.