Aluminium er 100 procent genanvendeligt
Vi leverer omkring 1,4 millioner tons aluminiumprodukter til kunderne hvert år. Mere end halvdelen af metallet har været brugt og er genvundet.
Hydro bruger nu mere genvundet metal, mindre vand og har mindre spild
Vi arbejder hårdt på at sikre, at vores aktiviteter bliver grønnere, og Hydro bruger nu mere genvundet metal, mindre vand og har mindre spild end nogensinde før.
Vores bestræbelser på at økonomisere med naturressourcer og minimere miljøbelastningerne ved vores processer er med til at gøre aluminium mere tiltrækkende. Her er blot nogle få af de ting, vi gør for at skabe en mere bæredygtig fremtid.
Øget anvendelse af genvundet aluminium
Eftersom aluminium er 100 procent genanvendeligt, bestræber vi os på at bruge mere genvundet aluminium. Dermed reduceres energiforbruget og CO2-udslippet med op til 95 procent sammenlignet med primært aluminium. I øjeblikket er mere end halvdelen af det aluminium, som anvendes i Hydros produktion, genvindingsmateriale.
Processen starter tidligt – vi sørger for at udvikle produkter, som kan absorbere mere genvundet aluminium. Vi har endvidere et effektivt system til genvinding af internt skrot fra vores egen produktion. Kaustisk soda spiller også en vigtig rolle – det bruges til at rengøre støbeforme for aluminium efter ekstruderingsprocessen. Det primære aluminium, som bruges i vores produktion, indkøbes fra et begrænset antal leverandører, som vi har langtidskontrakter med.
Vandforbrug
Hydro fokuserer på det vand, som bruges i produktionsprocesserne på et fabriksanlæg som helhed. Det samlede vandindtag på anlæggene (vandtilførsel) faldt med 18 procent i 2015 sammenlignet med 2014. Vandindtaget per forarbejdet ton faldt også med 18 procent i 2015 sammenlignet med 2014.
Energiforbrug
Det samlede energiforbrug steg i 2015 med 0,9 procent i forhold til 2014-niveauet. Det skyldes primært effekten af øget anvendelse af naturgas, som sandsynligvis hænger sammen med øget aktivitet i støberierne og øgede produktionsniveauer i Hydros gasfyrede malelinjeaktiviteter. Energiforbruget per forarbejdet ton steg i 2015 med 1,1 procent i forhold til 2014-niveauet.