En mindre revolution inden for aluminiumproduktion
Kati Tschöpe-Ludwig er en af forskerne bag verdens mest energieffektive aluminiumproduktionsteknologi, som blev udviklet i bunden af Norges længste fjord og i øjeblikket gennemgår afprøvning i fuld skala på Hydros nye pilotanlæg i Karmøy.
Dårlige engelskkundskaber, et brændende ønske om at lære mere og en hjælpsom professor fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet spillede alle en rolle, da en ung ingeniørstuderende fra Frieberg i Østtyskland kom til Trondheim i Norge.
En af hjernerne bag verdens mest energieffektive aluminiumfabrikker
En afhandling, en PhD-grad og nogle års intensiv forskning senere er Kati en af nøglepersonerne bag verdens mest energieffektive aluminiumproduktionsfabrik. Hun tilbringer det meste af sin tid på Hydros forskningscenter i Øvre Årdal med at gøre teknologien grønnere.
Hendes mand, som også er fra Tyskland, er for nylig flyttet til Sunndal for at forbedre støbeteknologien på aluminiumfabrikken der. Det giver Kati ekstra fritid til at eksperimentere med fremtidsorienteret havedyrkning i parrets nye hjem i Årdalstangen.
Den unge ingeniørstuderendes brændende interesse for et reaktionsprodukt i foringen på en elektrolytisk celle var det, der oprindelig bragte hende til Norge. Kati har boret dybt ned i foringen, fra overfladen af katodeblokken, som bestemmer levetiden for de elektrolyseceller, hvor aluminiumoxid omdannes til aluminium ved høj temperatur, og ned til isoleringen i bunden, som holder varmen inde i cellen.
Stærk sammenhæng mellem aluminiumforskning og produktion
Vejen fra teori til endelig løsning er ikke altid kort, har Kati opdaget. Men i Årdal var der i det mindste kun nogle få minutters gang mellem forskning og produktion. Forskerne og operatørerne taler med hinanden og udfordrer hinanden hver eneste dag. Forskerne er afhængige af de tilbagemeldinger, de får fra produktionsfolkene. Dette samarbejde er afgørende for såvel små som store fremskridt.
Ofte handler forskningsarbejdet om at få mere ud af den eksisterende teknologi, og det kræver ofte mange små skridt at nå et bestemt mål. Andre gange handler det om at opnå teknologiske gennembrud eller større innovationer. Det er det sidste Kati har oplevet, da hun var med til at udvikle det nye pilotanlæg i Karmøy.
”Den energibesparelse, vi opnåede, er temmelig stor og er et resultat af mange teknologiske forbedringer. Men gode resultater kommer ikke fra forskning og teknologiske udviklinger alene; det er afgørende at have højtuddannede specialister med i alle faser. Man sætter ikke en nybegynder bag rattet i en Ferrari”, siger forskeren.
Samarbejde mellem højtuddannede kolleger
Kati stod over for sine største udfordringer, da det blev nødvendigt at modificere en række vigtige detaljer, mens pilotanlægget i Rogaland var under opførelse. I værste fald var der risiko for, at hele projektet til mange milliarder kroner ville blive forsinket. Stressniveauet var højt, men problemerne blev løst takket være et godt samarbejde mellem højtuddannede kolleger.
Kati beskriver sig selv som en ”nørd”, når det gælder katoder, men selv nørder kommer ikke langt, medmindre de forstår, hvad der sker omkring dem. Det er derfor, at samarbejde med forskerkollegaerne og det team, der tester teknologien i praksis, er så afgørende. Og det er derfor, at udfordringerne fra personerne omkring hende er så inspirerende.
Fremtiden tilhører dem, der skaber ægte værdi.
Vi er aluminium.