Skip to content

Hydro gør det nu lettere for sine kunder at promovere aluminiumsprodukter, der er fremstillet af skrot fra forbrugsaffald eller primært metal fra vanddrevne aluminiumsanlæg. De to nye grønnere brands, CIRCAL og REDUXA, er certificerede materialer med oplysninger om CO2-aftryk og sporbarhed.

"Vi arbejder hårdt på tværs af hele koncernen for at reducere vores og kundernes emissioner. Ved at bruge vedvarende energi og moderne teknologi kan Hydro producere renere aluminium end nogensinde før. Vi mener, at vi som industrivirksomhed har pligt til at hjælpe vores kunder med at bevæge sig i retning af en kulstoffattig fremtid," siger Hydros President og CEO, Hilde Merete Aasheim.

Hydro REDUXA er en serie certificeret, kulstoffattigt aluminium med et maksimalt CO2-aftryk på 4,0 kilo CO2 per kilo aluminium. Hydro CIRCAL er en serie højkvalitetsaluminium, som fremstilles med mindst 75 % skrot fra forbrugsaffald. Jo højere indhold af skrot fra forbrugsaffald, desto lavere klimabelastning.

Øget efterspørgsel efter mere bæredygtige materialer

Kunder i forskellige brancher, såsom bil- og byggebranchen, stiller stadig højere krav til materialers bæredygtighed, hvilket skyldes regler og klassificeringsordninger.

 "Vi er begyndt at se en ændret tankegang, og branchen skal følge trop. Vi skal skabe grønnere produkter, og så skal vi promovere og sælge dem. På denne måde sætter vi også gang i investeringer og nye teknologier, der vil ændre den måde, vi fremstiller og udvikler produkter på fremover, så vi kan øge vores portefølje af mere miljøvenligt metal," siger Bjørn Kjetil Mauritzen, Head of Hydro’s Climate Office.

Legeringen CIRCAL 75R blev lanceret første gang i 2018 under produktnavnet Hydro 75R.  De første kontrakter er blevet underskrevet af Hydros varemærker inden for byggesystemer, Technal og WICONA, og beløber sig til flere hundrede tons aluminium. I Kuwait leverer Hydro facader til et stort statsprojekt, og der er indgået kontrakter om mellemstore projekter i Tyskland, Frankrig, Sverige, Storbritannien, Holland og Norge.

Media contact:

Anbefalet til dig